Tak for sidst

Omslag: Kristin Wiborg
Foto: Maj-Britt Nordmaj
 
Stilheden blev først brudt, da bulldozeren startede og langsomt satte sig i bevægelse ned ad vejen. Den kørte i stilling, og lidt efter var nedrivningen i gang. Kalle blev kun kort. Han ville ikke stå og se, hvordan deres drømme og ideer langsomt bid for bid, blev ædt op. Drømme, der havde levet i og med huset, og som først lige var startet.
 
 Anmeldelser:
Ud over de mere håndfaste tiltag, er der mange gode billeder af de unge hovedpersoner og deres indbyrdes relationer. Husbesættelsen giver ikke blot rum for oprør og aggressivitet, men også for kærlighed, medfølelse, solidaritet og jalousi. Bogens beskrivelse af de unges følelser er i det hele taget dens styrke. Tak for sidst har ikke plads til nuancer og objektivitet - hvorfor skulle den også have det? Den har tendens og hensigt. Det er for nogen en fejl og for andre en kvalitet Bent Rasmussen - 1986
 
Henrik Nilaus' bog er meget spændende, medrivende og godt fortalt og dermed letlæst. Det som i denne bog er langt det mest prisværdige og værdifulde, er Henrik Nilaus' nuancerede og dejlige skildring af sine hovedpersoner. Endelig en bog, hvor de unge ikke er stereotype standardunge, men fulde, hele og forskellige individer. Ros skal Henrik Nilaus have for det - han overfører den nuancerede virkelighed til romanens verden på dette punkt - det kunne andre lære godt af. Ulla Thøgersen, Vendsyssel Tidende/maj 1986