Sander har sammen med sine bedste venner, Aske og Paprika, dannet detektivbureauet APS på nettet. Nu tikker deres tredje opgave ind. Et bilfirma oplever, at deres Ferrarier bliver stjålet kort efter, at de er blevet leveret til kunderne. Nu frygter de negativ omtale og tilbyder APS 30.000 kr. for at afsløre biltyvene. Aske, Paprika og Sander tager opgaven på sig. Og finder spor, der kommer ubehageligt tæt på et nært familiemedlem.

Jeg prøvede ikke at tænke på, hvad der ville ske, hvis de opdagede os. Men jo mere jeg prøvede, jo mere tænkte jeg på det. Paprika og jeg lå ikke særligt godt skjult. Og når tyvene fjernede afdækningen fra vinduerne, kunne de ikke undgå at opdage Aske. Vi måtte have ham ud.

 

 

 



Lektørudtalelse:
Dette er 3. del af krimiserien APS og henvender sig primært til dem, der har læst de foregående bind. Kan anvendes til frilæsning for de 10-13-årige

Beskrivelse
Forfatteren har efterhånden en flot samling børnebøger bag sig, og er velkendt på bibliotekerne. I dette bind om børne-detektivgruppen APS kommer Sander, Aske og Paprika på sporet af nogle stjålne Ferrarier. Og selvom belønningen er stor, finder de også spor der kommer ubehageligt tæt på et af deres egne familiemedlemmer. Plottet er endnu en gang traditionelt, men virker godt i Nilaus' sprog der flyder fint og er let at læse for langt de fleste i målgruppen. Som de tidligere bind er forsiden endnu en gang lavet af Pernille Lykkegaard, som har en fin stil, der identificerer bindet godt i sin serie

Sammenligning
Målgruppen vil også kunne lide krimiserier som Bodil El Jørgensen Esme og Igor eller Martin Widmarks Antikvariatet Det blå Spejl

Samlet konklusion
Et rigtigt fint bind i serien, hvor indsatserne bliver en smule højere for de tre børn, end i de foregående bind. Lektør Martin W Hansen.