KLIMAKRIGERNE 1 Økodeller og svinestreger
KLIMAKRIGERNE 2
Farfars fede økoferie
Ny humoristisk serie, hvor ideen er at skrive for børn og unge om klimakrisen, uden at skræmme dem. Klimakrigerne handler derimod om, at de selv kan gøre noget aktivt, og selv gøre en forskel.
Da Emma i skolen hører om Greta Thunberg og hendes bedrifter, vil hun også gøre en forskel, og sammen med sine to klassekammerater kaster de sig energisk over udfordringerne.
Klimakrigerne 1 - økodeller og svinestreger, handler om at ændre familiernes spisevaner, og at forhindre, at den nærliggende svinefabrik bliver udvidet. Begge dele giver Emma en hel del udfordringer.
Klimakrigerne 2 - Farfars fede økoferie, handler om at holde ferie helt uden brug af energi. Så turen går til Sverige med sejlbåd, videre på cykler og så overnatninger på en naturcampingplads. Ikke lige den ferie familien plejer, men her bliver Emma bakket ubetinget op af sin gamle aktivistiske farfar. For det er lige sådan, man holder rigtig ferie.
Og så må det godt være spændende og underholdende for børn at læse om klimaet!
Uddrag af anmeldelser
To børnebøger tager klimakampen op
Klimabøger for børn kan meget groft set inddeles i to kategorier: Den, hvor katastrofen allerede er indtruffet, og den, hvor den gør det lige om lidt. Og det er i den sidste række af børnebøger, at Henrik Nilaus’ nye serie: Klimakrigerne”, for de 8-12-årige, melder sig stærkt på banen. Uddrag af anmeldelse i Jyllands Posten / Gro Vase |