Rune er taget med klassen på lejrskole til Sverige. Han er vant til at blive mobbet og frygter for, hvad Merlin og Sanne kan finde på. Allerede første aften må han flygte ind i skoven, hvor han møder Sanne, som han redder fra en gruppevoldtægt. Rune tror, at hans status i klassen nu vil ændre sig, men så let skal det ikke være.
"Jeg tør sgu da ikke blive her." Hun tørrede øjnene med en hidsig bevægelse. "Enten falder lortet ned om ørene på os, eller også," hun så rundt. "Her er skide uhyggeligt. Og jeg skal ikke overnatte her. Heller ikke sammen med dig." Det skarpe i stemmen havde igen fået overtaget.
Det sorte vand er en barsk roman om mobning i sin yderste konsekvens.
Anmeldelse:
På flugt. Rune og Sanne stæser igennem en svensk skov med livet i hælene.
Sidste år fortalte Henrik Nilaus i Tokes maske om skånselsløs mobning. Tråden tager han op i Det sorte vand, der er sort som kul og en svensk skov om natten. Vi er nemlig på lejrskoletur med Rune og hans klasse, hvor hormonerne står klar i startblokken. Men det er drengen Rune med de tunge sorger, som kæmper sig igennem historien og betaler prisen.
Ligesom i Tokes maske bliver læseren hurtig vred. Det burde ikke være muligt at pine sådan én som Rune, uden at nogen griber ind. Under ledelse af den ondsindede Merlin – opkaldt efter den butik, hans far engang bestyrede! – er der lagt i den svenske kakkelovn. Og allerede på de første sider får man en forsmag på, hvad der venter Rune. Men i stedet for tre dages koncentreret mobning ender Rune ude i skoven sammen med Sanne med de store bryster.
Han redder hende fra at blive voldtaget af en gruppe stordrikkende knallertkørere. Nu bevæger de to sig ad ukendte spor, som fører ukendte steder hen. Undervejs kommer disse to klassekammerater i kontakt med hinanden. Og det er spillet mellem disse to sjæle på is, der løfter historien og giver den (sorte) vinger. Hvor Runes kvaler er beskrevet udførligt, bliver Sannes kun strejfet. Hun skal måles på de mange, voldsomme stemningsskift. Det giver en stærk virkning.
Henrik Nilaus skriver fra den mørke side. Det sorte vand er en frygtindgydende bog. Læst varsomt og med eftertanke fortæller den på få sider om store ting. Om svigt og sår og viljen til livet. Og enhver forfatter vælger jo selv sine slutninger. Steffen Larsen, Politiken
Det sorte vand er en rammende titel til en historie, der både er tankevækkende og maveknugende ond i sin beskrivelse af den ensomhed og angst, som rumsterer i hovedpersonerne. En happy end udebliver og sætter et dystert punktum, som både provokerer og foruroliger læseren. Eller det burde det i hvert fald. Zenia Johnsen, Fortællingen.dk
...De voksne i historien ser ikke noget som helst – eller lukker øjnene for den alvorlige mobning, der sker lige for næserne af dem – det er vildt frustrerende at læse, men desværre kan man ikke afvise, at noget sådant kunne finde – finder! – sted.
Titlen "Det sorte vand" er rammende. Der er absolut intet lys hverken forude eller forneden, ingen steder overhovedet. Historien er tankevækkende og knugende – ja, næsten ond! Romanen, der er særdeles velskrevet, slutter med et meget dystert punktum, der både provokerer og foruroliger læseren – men sådan skal det åbenbart være! Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Romanen henvender sig til unge mellem 12 og 15 år og er realistisk i sin hårde sprogbrug, som man genfinder blandt børn og unge i dag. Der lægges ikke fingre imellem, og der tages ikke hensyn til særligt belastende forhold for den enkelte. Signe Sandager Mikkelsen, Fagbladet Folkeskolen 17 / 2009
Lektørudtalelse:
En skræmmende bog om mobning og de konsekvenser det kan have – for målgruppen fra 12 – 13 år.
Forfatteren er bl.a. kendt fra pigeserien Pinligt! - serien og den Orla - nominerede bog Tokes maske. Her har han skrevet endnu en sørgeligt aktuel bog om mobning for store børn og unge. Rune er taget med klassen på lejrskole til Sverige. Han er vant til at blive mobbet og frygter for, hvad Merlin, Sanne og drengene kan finde på. Allerede første aften må han flygte ind i skoven, hvor han møder Sanne fra klassen, som han redder fra en gruppevoldtægt. Rune tror, at hans status i klassen nu vil ændre sig, men så let skal det ikke være. Bogen er skrevet i et flydende sprog, med mange dialoger. Tonen i bogen er indimellem så ond, at det gør ondt helt ind i hjertet, mens bogen læses. Rune har flere tilbageblik, hvor han tænker tilbage på sit liv – det er med til at gøre historien meget troværdig og nærværende. Bogens mørke omslag giver et flot stemningsbillede af bogen og dens meget alvorlige indhold. Bogens slutning er meget barsk, og vil helt sikkert sætte tanker i gang hos enhver af bogens læsere!
Bøger om mobning er der flere af, men ingen helt så barske som denne historie. Bogen har noget af den samme stemning fra forfatterens bog Tokes maske, blot i en meget mere alvorlig tone og stil.
En meget barsk historie om mobning i dagens Danmark i yderste konsekvens! Historien er velfortalt, nærværende og meget fin i sin psykologiske beskrivelse af Rune og Sannes tanker og følelser. Lotte Lykke Simonsen
|
