Omslagsillustration: Pernille Lykkegaard.

 

LÆSERNE SKREV:
Jeg synes, at bogen er rigtig god og spændende, og man får virkelig lyst til at læse den. / Sprog: 9 stjerner / Handling: 8 stjernerStine Madsen 11 år, Boggnasker.dk 

Detektivbureauet APS står for Aske, Paprika og Sander og løser alle opgaver med fuld diskretion. Det påstår de i hvert fald på hjemmesiden, de har lavet mest for sjov. Men da der pludselig tikker en opgave ind, er det svært at takke nej, når prisen for at løse den er 10.000 kroner, og man er i pengenød. Også selvom børnene er nødt til at tage hele vejen fra Sjælland til Sønderjylland og bo hos Sanders sære onkel, og det hele pludselig ikke længere kun er sjov...

Jeg syntes allerede, jeg kunne mærke deres varme ånde i nakken. Og jeg var ikke sikker på, at de denne gang ville nøjes med at bide mig i buksebenet. Hundene var som mørke silhuetter, der hurtigt blev større. Alt for hurtigt.

 

ANMELDELSER:

Børneserier med fart over feltet og spænding er der ikke specielt mange af. Nu har en ny en af den klassiske slags set dagens lys. Mission 1 er titlen på en ny, morsom og nogenlunde realistisk krimiserie til de større børn.
Serien er skrevet af forfatteren Henrik Nilaus i bedste ”De fem stil” og sender også gode tanker i retning af en forfatter som danske Kirsten Holst. Her er nemlig både spænding og humor i en skønsom blanding, men bedst af alt er der et glidende og let sprog, der gør serien til en gave for de store børn. Vi kan nemlig altid bruge gode serier, der værner om læselysten ved at have et fængende, let og nemt sprog.
I seriens første bind, ”Undercover på nettet”, møder vi de tre venner Sander, Aske og Paprika for første gang. Aske er computernørd og mester i hjemmesider. Før de har set sig om, har de for sjov lavet en hjemmeside for et detektiv-bureau og i næste nu er der en kunde der har brug for deres hjælp.
Uden at afsløre at de kun er børn involvere de sig i en sag, hvor en landmand ved Tønder mister sine får. Angiveligt pga. naboens kamphunde? Eller kan det være noget helt andet der er på spil mon?! De tre drager til Vestjylland og indlogerer sig hos fortælleren – Sanders – mors onkel på en gammel gård. Her kommer de på virkelige udfordringer.
”Undercover på nettet” er en velfortalt og spændende børnekrimi, der har masser af fine momenter. Det er en fortælling om venskab lige så meget som en interessant krimi.
Som titlen antyder har teknologien en stor rolle i bogen. Ikke mindst Aske er exceptionel ferm til IT og dyrker teknologien. Den skal vise sig at blive en stor hjælp i løsningen af mysteriet om de døde får.
Potentialet er stort – overordentligt stort!
Mission 1:
”Undercover på nettet” lover godt for kommende bøger i serien. Ikke mindst pga. sprog og de tre karakterer. Det er flot!Nønne Lønne, bibliotekar med speciale i børn og kultur / Sjovforbørn.dk

 

Henrik Nilaus har begået en humoristisk og realistisk krimi for drenge og piger fra 10 år og opefter. Med den i hånden er børnene sikret nogle gode og spændende timers læsning i efterårsferien.Betina Skjønnemand – Ugeavisen Tønder 

Lektørudtalelse:
Historien er velskrevet, og dialogen mellem de 3 venner flyder godt. Et udmærket startskud til en ny humoristisk krimiserie for krimi- og serieglade drenge og piger fra 10 - 13 år Lektør: Marion Tirsgaard.