Illustrator: Mads Ellegård Skovbakke
 
 
 KLIMAKRIGERNE 2
- Farfars fede økoferie
 
 
Bagsidetekst:
 
“Sig det er løgn,” sagde Sofie. “Skal vi bo på en eng? Her
er ikke engang nogen butikker, eller en swimmingpool for
den sags skyld.”
Farfar pegede på søen. “Der er din swimmingpool. Den
skulle være rigtig god at bade i. Vandet er rent og helt uden
klor.”
”Det er jo bare en græsmark!” Sofie så rundt.
”Det eneste der mangler, er køerne.”


Emma har vundet et væddemål og fået lov til at bestemme, hvor familien skal på ferie. Så det skal selvfølgelig være en klimavenlig ferie. Emmas farfar, der altid er fuld af gode idéer, stiller sig naturligvis til rådighed som guide. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for en primitiv teltferie uden telefoner – især ikke storesøster Sofie, der havde sat næsen op efter en tur til New York. Så Emma får travlt med både at redde klimaet og den gode stemning.
 
Uddrag af anmeldelser

Kan man redde kloden med en cykelferie? To børnebøger tager klimakampen op

Klimabøger for børn kan meget groft set inddeles i to kategorier:
Den, hvor katastrofen allerede er indtruffet, og den, hvor den gør det lige om lidt.
Og det er i den sidste række af børnebøger, at Henrik Nilaus’ nye serie: Klimakrigerne”, for de 8-12-årige, melder sig stærkt på banen.
Dialogen kan af og til blive lidt tung af fakta, men lettes hurtigt af humor og et herligt persongalleri bestående af en sur storesøster, en hundefjensk mor og en gammel flipper af en farfar.

Klimakamp med humor
Det bliver særligt underholdende i ”Farfars fede økoferie”, hvor min egen barndoms feriemareridt udspiller sig med alt, hvad det indebærer af lejede cykler, naturcamping og myggespray.
”Klimakrigerne” udstiller, at det ikke er nemt at leve op til ens egne klimaambitioner uden at blive dobbeltmoralsk
Budskabet er, at det er okay, og det er også det budskab, der afholder bøgerne fra at blive moraliserende.
Man kan tænke, hvad man vil om Greta Thunberg og klimakritiske børn, men alle kan lære noget af børns evindelige tro på forandring.
Emmas forældre ender også med at få det sjovt, imens de prøver.
Og alt i alt bliver cykelferien bedre, end den lyder.
Jyllands Posten / Gro Vase
 
 
Anmeldelser

Kan man redde kloden med en cykelferie? To børnebøger tager klimakampen op

Henrik Nilaus’ ”Klimakrigerne” skriver sig ind i en række af børnebøger, hvor børnene må tage klimakampen i egen hånd.
Hvis man gerne vil vide, hvordan det i værste fald står til med kloden og dens tilstand, er børnelitteraturen faktisk et oplagt sted at gå hen.
Her har klimaforandringerne og deres konsekvenser for længst vundet indpas – også uden, at der bliver lagt fingre imellem.

Børnene tager affære
Klimabøger for børn kan meget groft set inddeles i to kategorier:
Den, hvor katastrofen allerede er indtruffet, og den, hvor den gør det lige om lidt.
I den første kategori finder vi nyere danske titler som Adam O’s ”Den rustne verden” og Søren Jessens illustrerede romaner, ”Ørkenfeber” og ”Fiskepigen”, der har det til fælles, at den menneskelige forurening på den ene eller anden måde har ødelagt verden, som vi kender den.
I den anden kategori finder vi Greta Thumberg-lignende eksempler på børn, der vælger at tage klimakampen i egen hånd for at redde kloden, inden det er for sent.
F.eks. går Kim Fupz Aakesons populære Vitello-figur i gang med at stoppe både klimaforandringer og fattigdom i ”Vitello redder verden”, og tredje bind i Trine Bundsgaards Tilde-serie for præteenagere er netop udkommet med undertitlen ”Kærlighed og klimakrise”.
Og det er også i denne række af børnebøger, at Henrik Nilaus’ nye serie: Klimakrigerne”, for de 8-12-årige, melder sig stærkt på banen.
De første to er netop udkommet på Gyldendal.

Klimakamp med humor
I ”Klimakrigerne” er det netop Greta Thunberg, der er kilden til inspiration hos hovedpersonen Emma og hendes venner.
Første kapitel begynder under overskriften ”Jorden går under!”, og så starter Emmas kamp ellers med at prøve at ændre sin families fastgroede vaner.
Og selv om det er svært at få de voksne til at forstå alvoren, går de med til både at diskutere kødfri dage, og om flyrejsen bør skiftes ud med en cykelferie.
Dialogen kan af og til blive lidt tung af fakta, men lettes hurtigt af humor og et herligt persongalleri bestående af en sur storesøster, en hundefjensk mor og en gammel flipper af en farfar.
Det bliver særligt underholdende i ”Farfars fede økoferie”, hvor min egen barndoms feriemareridt udspiller sig med alt, hvad det indebærer af lejede cykler, naturcamping og myggespray.

Opråb til de voksne
”Klimakrigerne” udstiller, at det ikke er nemt at leve op til ens egne klimaambitioner uden at blive dobbeltmoralsk
Budskabet er, at det er okay, og det er også det budskab, der afholder bøgerne fra at blive moraliserende.
For Emmas klimakamp er ikke perfekt, men hun har en passion, som hun handler på.
Og når der er skrevet så mange klimabøger for børn, er det, fordi det er noget, der fylder i mange børn bevidsthed.
Derfor kan voksne også med fordel læse med over skulderen.
Man kan tænke, hvad man vil om Greta Thunberg og klimakritiske børn, men alle kan lære noget af børns evindelige tro på forandring.
Emmas forældre ender også med at få det sjovt, imens de prøver.
Og alt i alt bliver cykelferien bedre, end den lyder.
Jyllands Posten / Gro Vase