De sa' det ikke ku' ske

Omslag: Anne Houe
Min debutroman udkom i 1984 og handler om det værst tænkelige uheld på det svenske A-kraftværk: Barsebäck. Ideen fik jeg efter at jeg i mange år havde arbejdet i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (00A). Hvor jeg syntes, at der manglede noget oplysningsmateriale for de unge mellem 10-14 år. Bogen tager sit udgangspunkt i den beredskabsplan som skal følges i tilfælde af et uheld på Barsebäck. Her er det beskrevet hvem der skal gøre hvad, og i hvilken rækkefølge.
 
 
Bogen handler om den 13 årige Niels, hans hverdag i København og hans drømme om Birgitte, klassens flotte pige. Men pludselig rammes byen af en katastrofe…I et klart og enkelt sprog giver bogen et billede af hvordan beredskabsplanen for Barsebäck er udformet, og hvordan begivenheder kan tænkes at udvikle sig, hvis ulykken sker. – F.eks. lige nu. 
 
Fortovet var en stort levende klump af mennesker, som bølgede frem og tilbage. Folk råbte og skreg, skubbede og masede eller slog vildt om sig for at komme frem. Nogle var så overbelæssede med ejendele, at strømmen flere gange gik helt i stå, og panikken blev endnu større. Niels befandt sig midt i dette slagsmål.
 
Anmeldelser: 
Det er en bister bog, der især angriber beredskabsplanen for at være utilstrækkelig. Det er også en uhyggelig spændende bog.Der er al mulig grund til at de unge bliver orienteret om den arv, der venter dem. Bris, B.T. januar/1984.  
 
Bogen er velskrevet uden de store armbevægelser, og præcis så autentisk at uhyggen og spændingen kommer ganske af sig selv. Bjarne Reuter, Politikken/februar 1984
 
 
De sa' det ikke ku' ske, er en virkelig god, men også uhyggelig bog. Den burde læses af alle, både modstandere og tilhængere af A-kraft. Det er en bog, der giver et godt billede af forskellige menneskers reaktioner i en krisesituation. Helle Poulsen, Berlingske Tidende/august 1984  
 
Forløbet er skildret så præcist og medrivende, at man ikke slipper bogen, før man er ved vejs ende. Det er, som var man der selv, og heri ligger en stærk virkning. Karren Grove, Bixen/1984